« Tilbage
Selvhjulpenhed
I Harmonien arbejder vi meget med at styrke børnenes selvhjulpenhed. Med udgangspunkt i Lise Ahlmanns overvejelser om "indlært hjælpeløshed" inddrager vi børnene i alle processer og rutiner i løbet af dagen. Med udgangspunkt i børnenes alder og egne kompetencer er børnene med til at dække bord, øse op, sende skålene videre, rydde op efter måltidet, hente bamser og sutter og tage deres tøj af. I hele processen er pædagogerne aktivt deltagende og gennem verbale og fysiske anvisninger, lærer børnene selv at mestre disse opgaver - og så viser vores erfaring, at de største gerne hjælper de mindste, hvis de har brug for en hånd.