Harmoniens bevægelsespolitik
I Børnehuset Harmonien mener vi, at barnet er født med en naturlig lyst til at bevæge sig og udforske verden med kroppen. Derfor betragter vi det som vores vigtigste opgave at understøtte denne iboende kraft i barnet. Hvis barnet vokser op i en kultur, hvor bevægelse er en naturlig del af livet, vil barnet have gode forudsætninger for selv at udvikle glæde ved at bevæge sig og hermed lægge grunden til et sundt og aktivt liv.
Derfor arbejder vi for
Visioner
Vores vision er at skabe et sted for børn og voksne, hvor der er masser af bevægelse i hverdagen. Vi ønsker, at børn i Harmonien udvikler sig til glade, sunde og stærke børn, der kan lide at bevæge sig. Børn der har et godt kendskab til deres krop og deres fysiske formåen og som har selvtillid og mod til at udfordre sig selv i bevægelserne.
Mål
Den daglige fysiske aktivitet
I Harmonien mener vi, det er vigtigt, at børnene er i bevægelse det meste af dagen og får udfordret deres motorik hver dag.
Vi arbejder procesorienteret i Harmonien, hvilket betyder, at vi inddrager børnene i alt, hvad vi laver. Når vi fx i skovbørnehaven laver snobrød over bål, er børnene selv med til at ælte dejen, finde og snitte pindene og bygge bålet op. I vuggestuen tager børnene eksempelvis selv bleen af og henter en ny ble i skuffen, når de skal skiftes. Derved bliver børnene aktive i deres egen hverdag og leg i stedet for at agere passive iagttagere.
I Harmonien har vi fokus på bevægelse hele dagen igennem - både ved aktiviteterne og i de daglige rutiner.
Særligt for vuggestuen
Børnehaven: Noderne og skoven
Særligt for Noderne:
Særligt for skoven:
Bevægelse til og for alle
Vi respekterer, ikke alle børn har lige stor bevægelsesglæde, mulighed for fysisk aktivitet i hverdagen eller er motorisk alderssvarende. Vi stræber derfor efter, at alle børn er fysisk aktive hver dag på deres egne præmisser:
Pædagogens rolle
For at støtte børnene bedst muligt i deres udvikling, er det vigtigt, at pædagogerne...
Udetid for vuggestuen og Noderne
I Harmonien er vi opmærksomme på fordelene ved at være meget ude. Børnene bevæger sig mere, indeklimaet bliver bedre, smitterisikoen mindskes, der er færre konflikter, støjniveauet sænkes og alle mærker årstidernes skiften mv. På grund af institutionens indretning med et hus i flere etager og en forholdsvis lille legeplads er det dog ikke altid muligt eller ønskeligt, at alle børn er ude på samme tid.
Vi tilstræber, at vuggestuebørnene leger ude flere gange om ugen og at børnehavebørnene er ude hver dag
vi deler børnene op i mindre grupper, så nogle bliver inde, mens andre går ud
vi udnytter både den forreste og den bageste legeplads
vi tager på ture til legepladser og naturområder i nærheden
Når vi holder sommerfest og julefest, er der altid forskellige aktiviteter på stuerne, som kan være kreative aktiviteter, bevægelsesaktiviteter, musikaktiviteter mv.
Til fødselsdage synger og spiller vi sammen og fødselsdagsbarnet deler noget ud. Vi opfordrer forældrene til at overholde vores sukkerpolitik og medbringe sunde alternativer til slik og kage.
Udetid for skovgruppen
I Birkerød deler vi legeplads med andre skovbørnehaver fra Frederiksberg. I skovafdelingen er der rig mulighed for at være ude. Hver eftermiddag spiser vi eksempelvis madpakker udenfor i et overdækket område, vi har og minimum 1 gang om ugen, kommer de enkelte venskabsgrupper, som vi arbejder med, på tur i Rude Skov.
Information
Når et nyt barn starter i vuggestuen og når barnet rykker videre på Noderne og i skovbørnehaven, oplyser vi forældrene om vores værdier og holdning til bevægelse og selvhjulpenhed.
Personalegruppen har været på kursus i grundmotorik og grundlege og bruger denne viden i vores daglige arbejde med børnene og når vi samarbejder med forældrene om barnets udvikling
Bevægelsespolitikken revideres hvert tredje år i samarbejde med personalegruppen og forældrebestyrelsen.