Lukkedage i 2024
Fødselsdag
Når børnene har fødselsdag, vil de som regel gerne fejre det med at have noget lækkert med. Vi støtter meget op om dette, og ser fejringen af fødselsdage som en af vores traditioner. Børnene må ikke have kage, slik, is, flødeboller, saftevand eller sodavand med til fødselsdagen. Dette gælder også, hvis stuen er inviteret hjem til familien.
Navn i tøjet
Vi bruger meget tid på at lede efter børnenes tøj, sko og hjemmesko. Derfor opfordrer vi forældrene til at sætte tydeligt navn i deres børns tøj.
Klapvogne og cykler
Barnevogne, klapvogne, autostole og cykelstole kan parkeres uden for hoveddøren på Mariendalsvej. Hvis børnene har løbecykler med, er der opsat kroge over cykelstativerne, hvor løbecyklerne kan hænge. Der må ikke stå autostole eller cykelstole i garderoberne, da det kan afstedkomme ulykker og spærre vejen i tilfælde af brand.
Forsikring
Vuggestuen har tegnet en ansvars- og ulykkesforsikring, men vi opfordrer alle forældre til at tegne forsikringer på deres børn - og at huske tandforsikringen.
Solcreme
Ifølge Sundhedsstyrelsen skal børnene beskyttes mod solen i perioden april – september, når uv-indekset er 3 eller mere, og børnene skal være ude i mere end ½ time. Derfor opfordrer vi forældrene til at smøre børnene med solcreme om morgenen, så smører vi dem ind om eftermiddagen, når de har sovet. Vi bruger en solcreme med fysisk filter og uden parabener og parfume.
Sutter
Forældrene skal selv sørge for at have sutter med til deres barn samt eventuelle sutteklude eller bamser, som er vigtige for barnet, når det skal sove. Det er en god ide at have nogle sutter liggende i institutionen, så der ikke opstår en krise, fordi alle sutterne ligger derhjemme. Husk at skifte sutterne en gang i mellem, så de kan blive vasket.